Fiaskomobilerne: Siemens SXG75

Med tanke på, at telefonen landede i vores hænder allerede i begyndelsen af 2006, var Siemens tidligt ude – for tidligt ude skulle det vise sig. Telefonen var særlig interessant, for inden den blev lanceret tænkte mange, at Siemens var bagud i forhold til konkurrenterne. Da konkurrenten Sony Ericsson var var i gang med tredje eller fjerde generation af sine 3G-telefoner, var Siemens ikke engang begyndt. SXG75 tog et syvmileskridt fra nul, i hvert fald i teorien. I praksis snublede den og faldt. Hårdt.

I vores test begyndte vi med e-mailen. Her kunne vi komme til alle mail på en imap-server, og det rigtig smart til og med. Ulempen var, at æ, ø og å både i ind- og udgående mails blev til underlige tegn. Det er svært at læse, når ordet "følge" bliver til "fÃ=B=¶lge".

SXG75 er udrustet med en dokumentlæser, men mange dokumenter, vi forsøgte at åbne, kunne ikke vises. "Dokumentet kunne ikke åbnes", var beskeden, vi blev mødt af. Også den indbyggede GPS-navigation var svag.

Efter et kvarters gåtur ude i det fri, uden at telefonen havde fundet nogen satellitter, gav vi op og efterlod telefonen i et vindue med fri udsigt, men fik først efter lang tid kontakt med vejviserne ovenover skyerne. Kortene blev hentet ned via mobilnettet, men indstillingerne var besværlige, og hele telefonen føltes som et kludetæppe, hvor små fritstående dele var mast sammen.

SXG75var dog ikke helt frygtelig, for når man kiggede efter, var der faktisk noget godt under coveret. Telefonen var på forkant, en rigtig prestigetelefon. Fejlen var, at telefonen ikke havde fået de par ekstra omgange mere i Siemens udviklingslaboratorium, der ville have fået al teknikken til at spille sammen.