Find den nærmeste restaurant med iPhone
De fleste af os har nok prøvet at stå et sted i byen og tænkt, om der monstro skulle være et sted i nærheden, hvor kan man få noget godt at spise. Har man en iPhone og et nyt program fra Mangospot installeret, bliver det fremover lettere at finde frem til noget spiseligt.
Ved hjælp af iPhonens indbyggede GPS finder Mangospot brugerens position og "serverer" alle spisestederne, hvor brugeren befinder sig.
Man kan lede efter restauranter, cafeer og barer, og når man har fundet stedet, man vil spise, kan man ringe direkte fra iPhonen til restauranten for at høre, om der skulle være et ledigt bord.
Det er også muligt at se, hvordan brugerne har anmeldt stedet, da brugerbedømmelsen (antallet af Mangoer) også fremgår.
Applikationen, der er gratis at hente hele februar i Apples App Store. Mangospot.dk er en brugerdrevet byguide til restauranter, cafeer, take away, barer og natteliv og programmet dækker byerne Århus, København og Aalborg.