Fire nye mobiler fra VK

Fire nye mobiler fra VK

Koreanske VK har efter succesen med VK2000 – der kommer til Danmark i februar – planer om bliver en seriøs spiller på det globale mobilmarked. Derfor lancerer de nu fire nye GSM-modeller, som skal sikre dem deres position på verdens plan.

De fire nye modeller er en bred vifte af mobiltelefoner. To candybar modeller, en slider og en klaptelefon byder den nye serie på. Alle modellerne har Bluetooth, stor hukommelse og MP3-afspillere, desuden er de alle udstyret med USB-porte til hurtig dateoverførelse.

VK2010 og VK2100 er begge candybar modeller og opgraderinger af den meget populære VK2000. De bevarer deres lille størrelse og har begge en tykkelse på sølle 8,8 mm. VK2100 kan udover MP3-afspiller og Bluetooth byde på en hukommelse på hele 2 GB, hvilket giver plads til mere end 500 sange, og derved bliver VK2100 en alvorlig konkurrent til markedets andre musik-mobiler. VK2010 har et smukt design og en hukommelse på 512 MB, som stadig væk giver plads til flere sange end for eksempel iPodmobilen Rokr E1 fra Motorola.

De to modeller er VK’s forsøg på at udfordre candybar-markedets store spillere med Nokia og Sony Ericsson i spidsen.

Klaptelefonen VK3100 er 14,9 mm tynd og har selvfølgelig MP3 og Bluetooth. Derudover er den udstyret med 1.3-megapixel kamera og et hav af andre smarte funktioner.

VK 4500 er en tynd slider med et iøjefaldende design, som et stort antal købere allerede er faldet for. Også Vk4500 har megapixel kamera, Bluetooth og MP3.

Hukommelsesgiganten VK2100 kommer til Europa i februar næste år, mens de tre andre modeller allerede skulle komme til Europa i år. Herhjemme er der endnu ikke opgivet en dato for de nye modeller, men hvis salget med VK2000 – som rammer de danske butikker i februar – bliver en succes, er det nok kun et spørgsmål om tid, før vi får de fire musikmobiler at se i det danske bybillede.

kilde: slashphone.com