Fire nyheder fra Alcatel
Det var ventet at franske Alcatel ville vise nyhederne frem på 3GSM i Cannes – og vi blev ikke smydt. Faktisk blev det til 5 nyheder – men Alcatel 735i har vi allerede set herhjemme.
Den mest spændende model, er efter vores mening
Alcatel 835, der er en klaptelefon med 65.000 farver i det udvendige display og 262.000 farver i det invendige. JAVA MIDP 2.0, polyfoniske ringetoner og VGA-kamera. Modellen vejer kun 88 gram og er dermed utrolig let.
Modellen ventes på det danske marked allerede til april.
En anden model med 262.000 farver er candy-bar modellen Alcatel 756. Den har også VGA-kamera, videoafspilning og optagelse, MP3-filer og polyfoniske ringetoner. Modellen rammer markedet i juni måned.
Alcatel 556 har også VGA kamera, men displayet er en smule mindre end de to foregående. 65.000 farver er der “kun” blevet plads til. JÁVA, GPRS, og MMS samt muligheden for at indspille videoklips og spille nogle af de sjove spil, der er langt ind i mobilen. Modellen rammer markedet til september.
Alcatel 335 kommer også til apirl er bliver Alcatels billigste model. Her er 4096 farver, modellen vejer 77 gram og så har den polyfoniske ringetoner mén ikke indbygget kamera.