Firefox til Symbian S60 klar næste år

Mobilversionen af webbrowseren Firefox findes ind til videre kun til Nokias surfenheder, men nu er folkene bag begyndt at udvikle en version til Nokias og Samsungs smarte mobiltelefoner.

Firefox til Symbian S60 klar næste år

Da Mozilla begyndte at udvikle en mobil version af webbrowseren Firefox, gav de den navnet Fennec. Nu er de så begyndt på en version af Fennec til S60-telefoner, hvilket på det danske marked betyder smartphones fra Nokia og Samsung.

På sin blog skriver Christian Sejersen, Mozillas chef for mobiludvikling, at Mozilla i fremtiden skal være tilgængelig for Symbian-brugere, og i løbet af næste år vil de have en version klar til Symbian S60.

Sejersen nævner samtidig, at tekniske forskelle og licensspørgsmål forhindrer en version til Blackberry, iPhone og Android.

Du kan hente Fennec her.