Fleksible OLED-skærme har taget et skridt nærmere din næste mobil
Den nye skærmteknologi OLED er allerede ved at vinde indpas i flere nye mobiltelefoner. Samsung er en af de producenter, der allerede har OLED-skærme i flere af deres modeller, og de er også med i front, når det gælder udviklingen af selve OLED-teknologien. Således har de nu fundet en billigere måde at fremstille fleksible OLED-skærme på.
Samsung har nemlig netop afsløret, at de har lavet verdens første 6,5 tommer store fleksible OLED-skærm, der er fremstillet på en helt ny måde. Den nye fremstillingsmetode indebærer ikke som hidtil, at fremstillingen skal foregå ved meget lave temperaturer. Derved vil de fleksible OLED-skærme blive meget billigere at lave, da denne afkøling var en af de ting, der har gjort fremstillingen af fleksible OLED-skærme dyre.
Kilde: Telecoms Korea News Service