Flere batteri-problemer for Nokia
For en lille måned siden kunne vi berette, at Nokia og producenten Matsushita måtte melde om alvorlige fejl i deres batterier af typen Bl-5C. Fejl der betød unødvendig overophedning af batterierne, og en mulig omkostning på en milliard for det finske selskab.
Nu er der så problemer med endnu et batteri. I Indien er en kvinde blevet lettere forbrændt efter hendes batteri af typen BL-D3 blev sat i mobilen. Kort tid efter brød det i brand og eksploderede. Nokia selv kalder det for en enkeltstående episode, og lover at kvinden vil få erstatning, hvis det viser sig at mobil, opladningskabel og batteri er originale. Men episoden kan nu godt få én til at kigge lidt skævt til ens egen Nokia-mobil.