Flere detaljer om Samsungs supersmartphone

For nylig skrev vi, at Samsung så ud til at være på vej med en ny avanceret smartphone med stor trykfølsom skærm. Nu er der så allerede nyt i sagen, om den slanke smartphone.

Flere detaljer om Samsungs supersmartphone

Forleden kunne vi berette, at Samsung ser ud til at arbejde på en ny smartphone ved navn i900. Den skulle bruge det nye styresystem Windows Mobile 6.1, og desuden være udstyret med en 3,5 tommer stor trykfølsom skærm med en opløsning på 240 x 400 pixel.

Hele herligheden skulle blot måle 112 x 56 x 12,5 millimeter, men alligevel være udstyret med blandt andet WLAN og turbo-3G med en hastighed på op til 7,2 megabit per sekund. Af andre funktioner kan nævnes et kamera på 5 megapixel, GPS, FM-radio og en indbygget hukommelse på 8 GB, samt mulighed for at udvide hukommelsen yderligere ved hjælp af microSD-kort.

Det forventes at Samsung i900 bliver præsenteret på mobilmessen World Mobile Congress – det tidligere 3GSM – i Barcelona i februar. Desværre ser modellen ud til først at komme på markedet til september, men lad os vente og høre hvad Samsung selv siger, når den bliver præsenteret.