Flere mobil-dildoer på vej

Det danske firma Hottoys4you sælger nu en vibrator, som tilsluttes mobilen og reagerer på opkald og SMS-beskeder.

Flere mobil-dildoer på vej

Her er julegaven til dig, der ønsker noget frækt under juletræet. Vibra Exciter er ikke stor af størrelsen, men den virker der, hvor det kilder allermest, som det så flot hedder i pressemedelelsen fra hottoys4you.com.

-Vibra Exciter er en spændende ny opfindelse, der forener legetøj til voksne kvinder med ny mobilteknologi, fortæller Camilla Nilsson fra hottoys4you.

Vibra Exciter består af et frækt vibroæg og en modtagerenhed, som aktiverer vibratoren, når mobiltelefon ringer eller modtager en besked. Vibra Exciter virker til alle kendte mobilmærker og koster 499 kr. Tilgengæld kan man få den bragt til døren inden for 1-2 timer, hvis man bor i København, og fra dag til dag hvis man bor i resten af landet.