Fly til Duét-kunder

TDC"s Duet-kunder kan nu også bruge mobilportalen Fly

Fly til Duét-kunder

Siden TDC Mobil lancerede Fly, har mange Duét-kunder spurgt, om ikke også de kunne få adgang. Fly er en mobilportal, der samler en række informationer, tjenester, underholdning og spil under ét. Det eneste, det kræver, er, at kunden har en telefon, der er sat korrekt op til WAP eller GPRS. Portalen er blevet et hit hos kunderne og har øget brugen af GPRS og WAP betragteligt.

-For TDC er det vigtigt, at vi også kan tilbyde innovative tjenester til vores Duét-kunder. Fly vil uden tvivl bringe glæde og fornøjelse og påvirke både omsætning og kundeloyalitet i en positiv retning, siger produktchef Anders Langkilde hos TDC.

I første omgang har tjenester og indhold på Fly især været rettet mod privatkunder. Men TDC Mobil arbejder i stigende grad på at rette indsatsen mod TDC”s mobile erhvervskunder, som også er interesserede i nye mobile data-tjenester.

Mobiltelefonen sættes op til Fly ved at man sender en sms til 2222 med teksten Fly. Så får man en automatisk opsætning tilsendt