FM-radio i iPhone Software 2.0
Apple har valgt at indbygge FM-understøttelse direkte i den nyeste build af iPhone Software 2.0. Om det betyder direkte understøttelse af FM-radio i iPhone eller om det betyder at Apples eksterne enhed, Apple Radio Remote, der ikke virker med de nuværende iPods, igen kan benyttes, er uvist.
Foruden FM-radio byder den nyeste firmware også på FOTA (Firmware Over the Air). Det betyder at du sandsynligvis kan opdatere din kommende iPhone via mobilnettet, og altså udenom en computer og iTunes. Mulighederne med FOTA er mange, både softwareopgraderinger og sikkerhedspatches, men også mulighed for at låse og oplåse mobiler, forlyder det fra iPhoneatlas.com.