Første gang nogensinde: Fairphone 2 får højeste karakter af iFixit

For første gang nogensinde har Ifixit uddelt den højeste karakter, 10 af 10, til Fairphone 2.

Første gang nogensinde: Fairphone 2 får højeste karakter af iFixit

iFixit piller alle producenters mobiler fra hinanden for at dokumentere, hvordan man kan det, så man selv kan lave dem, uden at skulle sende dem til en reparatør. Det kan have betydning, hvis du ikke har tænkt dig at lave telefonen selv, hvis noget går i stykker, da det i høj grad kan påvirke prisen, hvis du indleverer den til reparation.

 

Fariphone 2 scorer højeste karakter

Nu har iFixit for første gang uddelt det højeste antal point, nemlig 10 af 10, til en mobil. Det er Fairphone 2, der får den ære, hvilket måske ikke er så underligt.

Udover at være produceret under retfærdige forhold og uden konfliktmineraler, har Fairphone bevidst lavet en telefon, der skal være let at reparere, så man kan bruge den i længere tid uden at være nødt til at købe en ny.

Tanken med Fairphone er, at du skal kunne udskifte ødelagte dele selv med enkle metoder, og nu har de altså også iFixits ord for, at det er tilfældet.

Fairphone 2 kan forudbestilles fra selskabets hjemmeside og bliver leveret i januar.

Kilde.