Forbind dit Sony Ericsson-ur med Windows Mobile
Sony Ericsson har lavet en række smarte armbåndsure, som ikke kun ser godt ud, men som samtidig kan forbindes til ens mobil. Derved kan man for eksempel direkte på ens ur se, om man har nogle ulæste beskeder ventende. Disse ure har dog indtil videre kun virket med Sony Ericssons egne mobiler.
Med et lille program installeret på ens Windows Mobile-telefon, er det nemlig nu muligt også at bruge denne sammen med sit Sony Ericsson-ur. Enkelte funktioner virker dog ikke helt endnu. For eksempel kan man ikke lægge på direkte fra uret. Til gengæld er der nye funktioner, som Sony Ericssons egne mobiler ikke understøtter. For eksempel kan man se både mobilbatteri og -signal direkte på uret med det nye program på ens Windows Mobile-telefon.
Programmet hedder smartWatchM, og man kan downloade det og læse mere om det på nedenstående link. Det er testet med Sony Ericsson-uret MBW-150, men burde dog også virke med andre modeller.