Forhandler: Vi leverer Apple AirPods den 30. november

Ventetiden på de meget omtalte og lettere berygtede AirPods kan snart være ovre - en stor forhandler lover nemlig levering af AirPods senest den 30. november.

Forhandler: Vi leverer Apple AirPods den 30. november

Nu er ventetiden måske ved at være ovre, når det gælder Apple Airpods, for en fransk forhandler har afsløret, at de kommer på hylderne den 30. november. Faktisk er franske FNAC gået så langt, at de tager imod forudbestillinger på AirPods, og lover at levere d. 30. november.

Se også:

 

Ukendt dato for lanceringen af AirPods

Hidtil har forvirringen ellers været total, lige meget hvem man har spurgt, har man fået snart den ene, snart den anden dato at vide.

Nogle har talt om november, andre om datoer helt ind i 2017, hvilket ville betyde, at Apple helt ville misse julehandlen, så datoen den 30. november virker realistisk.

Lige meget hvad, lader det til, at der er noget, der for alvor har forsinket høretelefonernes ankomst, og samtidig kan Apples tavshed omkring det tyde på, at det har været noget ret følsomt. At de har misset den oprindelige tidsramme, vi blev stillet i sigte, nemlig oktober, står jo i hvert fald soleklart.

Se også:

Ægte trådløst headset

Apple Airpod har fået meget omtale i kølvandet på det faktum, at iPhone 7 og iPhone 7 Plus kom til verden uden et jackstik, så man enten skal bruge et headset med lightning-stik eller et bluetooth-headset. AirPods fik også meget omtale for at være ægte trådløs, det vil sige, at der ikke er ledninger mellem de to høretelefoner.

I sig selv interessant nok, men da de så samtidig ligner to stykker kogt spaghetti, der hænger ud af ørerne, så har der naturligvis være grobund for at gøre grin med Apple. Apple Airpods skulle få en pris lige under 1.500 kroner.

Se også: