Forskere nervøse for hackeres tricks med opkoblede biler

Hackere behøver kun at få kontrol over en lille del af opkoblede biler i en by for a skabe kaos, advarer forskerer mod - risikoen vokser i fremtiden.

Forskere nervøse for hackeres tricks med opkoblede biler

Bilproducenterne gør, hvad de kan, for at proppe bilerne med smart teknologi, men det gør ikke forskerne rolige, tværtimod. De er bekymrede for, at bilerne samtidig bliver mere og mere interessante for hackere.

 

Advarer: Hackere kan skabe trafikkaos via opkoblede biler

En række forskere ved Georgia Institute of Technology and Multiscale Systems Inc. har i en undersøgelse nævnt risikoen for, at hackere vil kunne skabe trafikkaos, hvis de finder vej ind i opkoblede bilers system.

Undersøgelsen viser, hvordan trafikken kan påvirkes af biler, der står stille midt i det hele, samt hvordan hacker ved hjælp af lidt forarbejde kun skal have kontrol over relativt få biler for at få trafikken i en hel by til at stå stille.

En af forskerne i projektet, Jesse Silverberg, fortæller i en udtalelse, at det bekymrende ved opkoblede biler er, at der kun er ét centralt system, og at det styrer flere ting. Man har ikke nødvendigvis separate systemer til for eksempel bilen og satellitradio, så kan hackerne komme ind i det ene, er det også inde i det andet.

Se også: Hvad er internet of things?

 

Større risiko for hver opkoblet bil der sendes på gaden

Biler, der er styret via internet, findes allerede, men der har endnu ikke været en større hacker-indtrængen i systemerne.

Det betyder dog ikke, at det ikke er en potentiel risiko, og at risikoen bliver større og større for hver ny opkoblet bil, der bliver sendt på gaden.

Se også: Find priser på Internet of things enheder

 

Styrer man 20 procent af bilerne skaber det kaos

Forskernes simulationer viser, hvordan det vil være muligt at lamme selv store områder. I en af deres simulationer lammer de hele Manhattan. Her forklarer de, at det er nok at kunne styre omkring 20 procent af bilerne i et område i myldretiden for at kunne få alt til at stå stille. Styrer man 20 procent af bilerne og deler for eksempel Manhattan op i områder, kan man styre det sådan, at trafikken måske kan køre lidt rundt i selve det område, men ikke kommer videre ud i byen.

Det er altså kun hver femte bil, hackere skal kunne komme ind i for at kunne skabe alvorlige problemer og helt slå trafikken ud. Og i et eksempel med Manhattan. I andre mindre effektivt trafikerede områder vil det ikke en gang være nødvendigt med kontrol over så mange biler for at kunne skabe kaos.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at de mange sikkerhedsproblemer, der har været den senere tid, og det øgede antal opkoblede biler samlet set giver grund til bekymring. Det er nok ikke helt dumt med en nødplan for en sådan situation.

Se også: Nyheder om opkoblede biler