Første dag med Prada-mobilen

Telefonen leveres i et diskret læderetui med et ikke alt for diskret Prada-mærke på toppen. I etuiet er der plads til telefonen og et mylder af små plastposer til for eksempel headset, pudseklud og oplader. Men det er naturligvis telefonen, der er det vigtigste. Efter det første indtryk af telefonen er min opfattelse, at menuerne og operativsystemet er det, LG virkelig er lykkes med. Udvendigt imponerer kvaliteten eller små detaljer sådan set ikke. Det er plast. Og på bagsiden sidder batteriklappen, der også føles som svag, men alt sidder sammen, uden at man for den sags skyld føler, at formen er noget særligt. Det er selvfølgelig skærmen, der fylder meget og tiltrækker opmærksomhed, og det er her, telefonens styrker og forskel i forhold til konkurrenterne vises frem.

Her finder man hurtigt små detaljer, der gør, at operativsystemet, menuer, og måde, hvorpå man styrer telefonen, føles meget gennemarbejdet og velgjort. Det er grundlæggende LGs sædvanlige operativsystem, der bruges, det samme som man finder i de nyeste telefoner, der er er kommet på det sidste. Men eftersom Prada-mobilen styres helt ved hjælp af fingertryk på skærmen, skiller den sig selvfølgelig ud. Der er ikke engang en pind, man kan bruge, og faktum er, at LG og Prada har gjort et godt stykke arbejde med at tilpasse brugerfladen til brugen af fingrene. De lader til at have tænkt på alt.

Alle knapper og styreredskaber er tilpasset, så man let kan trække med fingeren for for eksempel at scrolle eller få menuer med flere valgmuligheder frem. Særlig lækkert er de små listige detaljer, man kan finde. For eksempel snurrer uret på startskærmen rundt, når man skal stille alarmen. De fisk, der i et af telefonens temaer svømmer rundt på skærmen, kan styres med fingeren, og i kalenderen får man let den valgte dato forstørret, så man uden problemer kan navigere sig gennem den aktuelle måned. Det er ganske enkelt rigtig flot og ofte charmerende og let at synes om. Lige når det gælder de her små gennemtænkte detaljer, genkender man en del af attituden og tankerne omkring detaljerne fra Apples produkter. Fokuset på design og brugeroplevelse er med her.

Af og til mangler man dog et rigtigt tastatur, selvom LG har gjort sit bedste for at forenkle det hele, også når det ville have været dejligt med et joystick og rigtige taster. Til at skrive for eksempel en SMS og trykke telefonnumre, bruger man et tastatur, der kommer frem på skærmen. Det fungerer fint, også med T9, men kan aldrig måle sig med et rigtigt, fysisk tastatur. Man skal simpelthen trykke lidt langsommere og mere tydeligt, for at skærmen opfører sig, som man vil have den til. Når det kommer til javaprogrammer, som ofte forventer, at der er både fysiske styreknapper og cifre, kommer et halvgennemsigtigt tastatur frem på skærmen. Det er for eksempel det, man bruger, når man vil vælge mellem linkene i et downloadet Javaprogram som Opera Mini.

I Opera Mini, ligesom i den webbrowser LG har indbygget, er det store skærm naturligvis en konkurrencefordel. Der er plads til meget information, og det er dermed let at få overblik. I den indbyggede webbrowser navigerer man på skærmen ved hjælp af piletaster i den nederste del af skærmen, og scrolle gør man ved at trække i en scroll-række i kanten af skærmen. Hele tiden er det fingrene, man bruger.

I menuen er der fire knapper at vælge imellem, hvor en fører til ciffertastaturet, en til telefonbogen og en til beskedmenuen. Den fjerde knap fører til en menu med programmer og indstillinger, hvor man også kan komme videre ved hjælp af smarte genveje i den højre kant. LG er lykkedes rigtig fint med at tilpasse alt, så det egner sig til fingerstyring.

At have skærmen som eneste skrivemulighed er uden tvivl dårligere, hvis man skal skrive hurtigt, men en fordel for overblik og hele det visuelle indtryk af telefonen. Vi fortsætter med at teste LGs Prada-telefon og vender så tilbage med en komplet test, hvor vi ser, hvad den dur til, og hvilken nytte man får ud af skærmen til e-mail, billeder, web og video.