Første firma ramt af mobil-virus

Skandinavisk firma er som den første virksomhed blevet ramt af en mobiltelefon-virus, der breder sig via MMS og Bluetooth.

Første firma ramt af mobil-virus

Hjemmesiden Comon skriver, at det finske antivirus-firma F-secure har oplyst, at en skandinavisk virksomhed, som den første arbejdsplads er blevet angrebet af et mobilvirus, der går under navnet Commwarrior. De ansatte troede først, der var tale om en spøg, og inden alvoren gik op for firmaet, havde virussen nået at inficere 20 mobiltelefoner. F-secure vil ikke oplyse om virksomhedens navn, eller hvilket land i Skandinavien virksomheden hører til i.

Commwarrior går ind i mobiltelefonens adressebog og spreder sig til alle kontakter. Som sådan skader virussen ikke andet end, at den optager Bluetooth-funktionen og derved udmatter telefonens batteri. Mobil-virusser kan vise sig at blive fremtidens trussel mod virksomheder, og i takt med mobiltelefonernes større og større integration på arbejdspladsen, er det en trussel, som kræver en voksende opmærksomhed.