Første indtryk af Samsung Tab 10.1
Den er utvivlsomt større end den tidligere Galaxy Tab, men med sine 599 gram er den lettere end både Apple iPad og den nye Motorola Xoom. Tablets er meget hypede lige nu og det er især Apples iPad skyld i. Men hvor iPad mest af alt minder om en iPhone i kæmpeformat, har Google valgt at gøre noget helt anderledes med det nye Android 3.0 – et system, som er udformet kun til tablets.
Alene Android 3.0 er en kæmpe styrke ved Samsungs nye Galaxy Tab 10.1. Googles nye system giver en fantastisk oplevelse og skærmen udnyttes perfekt med mange smarte widgets på startskærmene.
Systemet er rigtig hurtigt, og det var ærgerligt at internetopkoblingen på messen ikke kunne følge med. Googles bogtjeneste er en af de integrerede funktioner, og det samme er Google Talk, der har fået understøttelse af videotelefoni (Tab 10.1 har kamera på både forside og bagside.
Samsung har ikke tilføjet nogle ekstrafunktioner og det er et eller andet sted sted. Fordelen ved at have et "rent" Android system er dog at det kommer til at gå hurtigt med opdateringer, når Google frigiver nye tjenester og andre systemopdateringer. Men man kommer til at mangle Samsungs innovationer fra den "gamle" Galaxy Tab. Her findes f.eks. en rigtig god tjeneste til aviser og bøger.
Fordelene med Android 3.0 er dog mange og webbrowseren virker frem for alt rigtig godt. Den er god, let at bruge og betydelig bedre end i tidligere Android-versioner. Senest anvendte programmer er også lette at få adgang til fra skærmens nederste kant.
Ulempen ved den nye Galaxy Tab 10.1, hvis man sammenligner med forgængeren, er at den ikke er lige så lommevenlig. Det er dog et problem, der gør sig gældende, uanset om produktet hedder iPad, Galaxy Tab 10.1 eller Motorola Xoom.