Første indtryk af Samsung Wave
Wave virker umiddelbart rigtig lækker, når man først får den i hånden. Modellen er udført i ét stykke mørkt aluminium, og man kan virkelig mærke kvaliteten af den, når man holder den.
Utrolig skærm
Første med Bada
Wave er Samsungs første model med styresystemet Bada. Egentlig er der lidt tvivl om, hvorvidt det er et egentligt styresystem, eller mere et såkaldt krydsplatforms-framework a la Nokias Qt, men for nemheds skyld, holder jeg mig til notationen styresystem, da det primært er en teknisk formalitet. Applikationer udviklet til Bada skulle virke på alle Bada-modeller, og det er sådan set det vigtigste.
Med hensyn til appliktioner til Bada, så er der naturligvis stadig et meget begrænset udvalg. Antallet vokser dog formentlig snart en del, og senere på året skulle der også kommer betalingsprogrammer i Samsung Apps, som programbutikken hedder, her i Danmark.
Kendt brugerflade
Brugerfladen virker umiddelbart som på de fleste andre dyrere Samsung-modeller, da Samsung også på denne model gør brug af deres egen brugerflade TouchWiz 3.0. At bladre rundt mellem startskærmene og i programmenuen virker lige så hurtigt og flydende, som man kan forvente. Der er altså ingen problemer her.
Internettet surfes via den indbyggede Dolphin 2.0-browser, hvor multi-touch naturligvis er understøttet. Umiddelbart er oplevelsen god, men det skal naturligvis testes lidt mere, før vi kan kommer med en endelig konklusion på den front.
Det samme gælder tastaturet, hvor man kan vælge mellem et fuldt qwerty-tastatur eller det gode gamle numeriske med ordbog.
I butikkerne i næste uge
Samsung Wave rammer butikkerne i næste uge til en pris på 3.699 kroner med moms, men uden abonnement. Både TDC, Telenor og Telia skulle tage den ind i deres sortiment.
Vi bringer en større test af Wave i juli-nummeret af Mobil.