Første indtryk af Sony Ericsson C902
C902 er tynd – rigtig tynd! Formatet er faktisk imponerende, og telefonen føles meget lækker og velbygget. Den er dog lidt tungere i hånden end hvad man kunne forvente sig af størrelsen, men det kan tilgives. For på trods af det helt tynde format, er der blevet sat et kamera på 5 megapixel ind med linsecover, som man åbner ved at tage hive hele toppen op.
Tasterne derimod er en smule besværlige. Funktionsknapperne er okay, men de sidder noget tæt og de har forskellige ophøjninger, som gør dem nogle af dem svære at komme til. Selve ciffertasterne er alt for irriterende, da det blanke sorte plastik for ens finger til at ramme taster nedenunder end hvad egentlig var tiltænkt. Dog trykker man i realiteten ikke forkert så ofte, men følelsen af at man gør, generer.
Skærmen er samtidig noget lille på telefonen, og det viser sig, er på grund af at den er omgivet af touch-knapper, som tændes når kameraet er i gang. Skærmen i sig selv er dog skarp og god og vender sig automatisk efter telefonens retning.
Touch-knapperne til kamerafunktionerne er heldigvis også ganske gode med en hurtig respons og de svarer med en let vibration, så man ved, at man har trykket.
En hurtig sammenligning hvad angår billedkvaliteten mellem Nokia N95 8GB og Sony Ericsson C902, giver på mobilens skærm i første omgang en storsejr til C902. Her kommer farverne meget bedre frem i klare nuancer. Når vi så lægger billederne over på en computer bliver det dog en mere lige kamp.
Men stadig har Sony Ericsson C902 fået betydeligt flere detaljer frem i træet. Men det skyldes at en efterbehandling, der giver mere lys i billedet, hvor Nokia N95 8GB dog har et mere dynamisk farveomfang, men en dårligere kontrast.
Billede fra Sony Ericsson C902
Billede fra Nokia N95 8GB
I kan selvfølgelig også læse en dybere test af mobilen i det kommende magasin.