Første indtryk: Huawei P1 med LTE
Vores svenske kolleger har testet en Huawei Ascend P1 LTE med et 4G-kort fra Telia, og resultatet er ganske imponerende.
4G angives med en teoretisk hastighed på 100 megabit per sekund, men den faktiske hastighed afhænger bl.a. af operatøren og dennes dækning på den pågældende position.
Da Mobils svenske afdeling testede Ascend P1 LTE i Stockholm, kunne man snildt få hastigheder omkring 30 megabit per sekund. Tophastigheden blev målt til 67 megabit per sekund, og mange af målingerne endte på omkring 50 megabit i sekundet.
Med 4G i mobilen bliver batteritiden som bekendt markant dårligere, men de høje hastigheder og gode relativt svartider gør, at det er hele oplevelsen værd.
Skal du have en mobil med LTE, når batterierne i dag stadig har svært ved at følge med? Del gerne dine tanker herunder.
LÆS OGSÅ: Bedst sælgende ikke altid bedst