Første indtryk: Sony Xperia Z2 Tablet
Det fleste taber næse og mund, når de ser den nye Sony Xperia Z2 Tablet – også undertegnede. Her i den indledende test fase af Sonys nye tablet er det, de fleste bider mærke, det ultra slanke og lette design. En tynd metalkant pryder siderne, mens det i hvert fald på vores testenhed er sort plast, der findes mellem skærmen og metallet.
På begge sider af skærmen for neden sidder to højtalere, der måske ikke er super god, trods alt har retning mod en, når man for eksempel ser film på Z2 Tablet. Noget af det, Sony ihærdigt prøver, er at skabe en merværdi for brugeren, så man ikke bare får en ren Android-tablet med de apps, der nu engang findes som standard til det populære styresystem. Skal en tablet virkelig give en ordentlig omgang brugsværdi, skal producenten lægge sig i selen for netop at give dette, og det gør Sony.
Her findes en hel del tjenester, som ikke nødvendigvis er standard til Android. Blandt andet Playstation Mobile, også bilnavigation, egen musiktjeneste og Sociallife, der samler opdateringer fra flere forskellige sociale netværk og andre tjeneste på ét sted.
Sony har en række mini-apps, som man kan trykke frem på skærmen og her finder vi for eksempel fjernbetjening, timer og en lille webbrowser. Lige som mange af Sonys smartphones og tablet-forgængeren til Z2 Tablet, så er også Z3 Tablet vandtæt.
Type: Tablet
Styresystem: Android 4.4.2
Mål: 266 x 172 x 6,4 millimeter
Vægt: 439 gram
Skærm: 10,1 tommer, 1920 x 1200 pixel, 224 ppi, Sony Mobile Bravia Engine
Processor: Snapdragon 801, 2,3 Ghz, quad core
RAM: 3 GB
Hukommelse: 16 GB, plads til microSD-kort op til 64 GB
Opkobling: 4G (100 Mbit/s), Wi-Fi, Bluetooth 4.0, DLNA, NFC
Kamera: 8 megapixel, autofokus, video i fuld HD med 1920 x 1080 pixel
FM-radio: Ja
Batteri: 6.000 mAh
Øvrigt: Vandtæt (1 meters dybde i 30 minutter), tv-udgang med MHL