Første kig: Scratch med Samsung Beat DJ

Samsung er blevet vilde med touch-mobiler. Beat DJ har touch-skærm og fokuserer på musik for dem, der vil lege discjockey.

Første kig: Scratch med Samsung Beat DJ

Men mere end leg bliver det ikke med scratchfunktionen i Beat DJ. Faktum er, at hele telefonen lugter lidt af legetøj. Det er lidt sjovt med tanke på, at man bruger lydteknologi fra Bang&Olufsen, der snarere forbindes med luksus.

Men måske er det uretfærdigt at kalde den for legetøj. Den har en Oled-skærm på 2,8 tommer og klarer op til 16 GB hukommelseskort. Og højttalerne giver god lyd, når jeg prøver dem på messestanden. Desuden har man i den lille telefon fået plads til en GPS-enhed. Det giver mulighed for geotagging af billeder, som du kan tage med 3 megapixelkameraet, og selvfølgelig at bruge Google Maps.

Telefonens rundede kanter giver den et lidt specielt udseende. Fronten rammes ind af en lidt glinsende ring, og skærmen smelter ligesom sammen med området ovenover og nedenunder. Det gør, at skærmen ser ud som om, den går helt ud til kanterne på telefonen, men det gør den ikke. I det mindste ikke i overkanten, hvor telefonhøjttaleren sidder.

Men Samsung har alligevel fået lavet lidt sjov i underkanten. Tasterne ligger bøjede lange med indramningen, men indenfor tasterne er der et trykfølsomt område, der bruges i programmer, for eksempel i DJ-programmet. Så ligger der et menuhjul halvt oppe på skærmen og halvt udenfor skærmen, som du kan bruge til at navigere i menuer.

Når du starter musikafspilleren, kan du også klikke dig ind i DJ-funktionen. Her må du vente et par sekunder, mens afspilleren regner sangens BPM ud, altså takten. Derefter kommer sangen op i midten med en bar på en måde, der vel skal minde om en gammel vinylpladespiller. I hjørnet får du nogle alternativer, nemlig optagelse, filter og samples.

Afspilleren har en masse indbyggede lydeffekter, som du kan tilføje, og filtre til at forvrænge musikken. Du kan også optage det hele. Men det mest DJ-agtige er selvfølgelig

uligheden for at scratche musikken.

Det kan lyde som et sjovt festindslag, og det er sjovt i cirka tre sekunder. Men scratchlyden kommer med forsinkelse og er umuligt at kontrollere. En vinylplade snurrer rundt om sine egen akse, at forsøge at opnå noget, der minder om rigtig scratching på en glat mobilskærm er helt umuligt. Det stopper ved at være en sjov gimmick, som man måske kan vise til en kammerat, men sjovere end som så bliver det ikke efter en hurtig test på en messestand.