Første klap-model fra Siemens – men uden farveskærm

Med lanceringen af den første klaptelefon kun til det asiatiske marked, er Siemens med i gruppen, der nu producerer klaptelefoner med to displays.

Første klap-model fra Siemens – men uden farveskærm

CL50 er vel nok Siemens mest omtalte model. Inden CeBIT i marts år, gættede mange nyhedstjenester på, at modellen ville blive Siemens første farveskærmsmodel. Sådan gik det ikke. Heldigvis, siger mange nok. For klaptelefoner, har indtil nu ikke været nogen stor succes i Europa.

Ganske som C55 har CL50 polyfoniske ringetoner, EMS og WAP version 1.2.1. Selv om modellen er forbeholdt det asiatiske marked, benytter den GSM 900 og 1800 nettet. Der er derfor intet i vejen for at benytte modellen på det europæiske marked.

I forhold til de billeder, der florerede på Nettet inden CeBIT, er designet blevet forbedret på flere afgørende punkter og minder derfor nu meget om Siemens øvrige produktserie.

CL50, der er på markedet i august, vejer 73 gram og leveres i enten Champagne eller Pearl White farverne. Prismæssigt vil modellen placere sig mellem SL45 og S45 – det vil sige omkring 4000 kroner.

Siemens CL50

Type: Dualband 900 og 1800 MHz

Vægt: 73 gram

WAP: Ja, version 1.2.1

Polyfoniske ringetoner: Ja, 16 samtidige stemmer

Lancering: August i Asien

Pris: Ca. 4000 kroner