Første rygter om iPad 6 allerede i gang

Vi venter stadig på at se iPad 5 og iPad mini 2, men allerede nu begynder der er komme rygter om iPad 6.

Første rygter om iPad 6 allerede i gang

Det ventes, at Apple præsenterer iPad 5 og iPad mini 2 den 22. oktober. Vi har allerede kunnet bringe væsentlig informationer om begge modeller og det lader til, at de også kommer i guldfarven, som var og er meget populær til iPhone 5s.

Det viser nye billeder, selvom man til stadighed undres over den ringe billedkvalitet, når det kommer til billedlæk af produkter. Du kan se billederne herover.

Samtidig rygtes det, at iPad mini 2 bliver en anelse tykkere, nemlig 7,5 millimeter i stedet for 7,2 millimeter. Vi så noget lignende med iPad 3, hvor den mere højt opløste skærm gjorde den en anelse tykkere. Det bekræfter rygter om, at der kommer en højere skærmopløsning til iPad mini 2.

Hverken iPad 5 eller iPad mini 2 er præsenteret endnu, men allerede nu kan man læse om de første rygter om iPad 6. Det er analysefirmaet KGI Securities, der bringer de første rygter til torvs.

De var tidligt ude med informationer om iPhone 5s og iPhone 5c, der stort set viste sig at holde vand, så deres informationer og gisninger er ikke bare taget ud af luften.

KGI Securities vurderer, at der faktisk kommer en 13 tommer stor iPad på et tidspunkt, men de vurderer, at det er usandsynligt med en lancering af den næste år.

I stedet bliver iPad 6 en større opdatering af den 9,7 tommer store iPad. Skærmopløsningen skulle således blive 30-40 procent sammenlignet med den nuværende model. I rene tal taler vi altså om en opløsning et sted mellem 2662×1996 og 2867×2150 i stedet for de nuværende 2048×1536 pixel.

Hvilke forbedringer vi ellers kommer til at se på iPad 6, kommer KGI Securities ikke yderligere ind på, men mon ikke rygtemøllen om iPad 6 nu er skudt i gang…

 

Fortællingen går videre

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 15/10/2013 fulgte redaktionen op med en vinkel omkring Officielt: Apple inviterer til iPad-event den 22. oktober – Du kan læse den her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..