Første voksenprogram til iPhone udsolgt – og senere fjernet igen
Man skulle ikke umiddelbart tro at programmer kunne blive midlertidigt udsolgt, men det er faktisk tilfældet med programmet Hottest Girls.
Programmet ankom med Apples velsignelse til App Store i går og blev omgående en så stor succes, at udviklerne bag nu melder midlertidigt udsolgt. Det sker af hensyn til selskabets servere, der netop nu er ret overbelastede.
“Programmet Hottest Girls er midlertidigt udsolgt. Serverforbruget er ekstremt højt på grund af kraftig efterspørgsel efter programmet. Så ved ikke at distribuere programmet, kan vi sikre at vore server ikke crasher. Alle dem der allerede har programmet kan fortsat bruge programmet. For at besvare det spørgsmål der ligger alle på sinde: Ja de topløse billeder vil stadig være der, når programmet sælges igen” skriver udvikleren bag Hottest Girls, Allen the Geek.
Flere spekulerede efterfølgende i, om det virkelig kan være rigtigt at det ikke er Apple der har fjernet programmet. Apple har tidligere fjernet langt mere banale ting, såsom dyre programmer, fjollede programmer og programmer med anstødelig tekst og mulige anstødelige links.
Det viser sig da også, at det er Apple, ifølge CNN, som har fjernet programmet, der bryder med Apples programbetingelser.
Kilde: Techcrunch