Foxconn: Ny iPhone til sommer
Først og fremmest skal vi gøre det klart, at vi naturligvis ikke ved om den næste iPhone kommer til at hedde iPhone 5 – det kunne jo være, at Apple beslutter sig for at kalde den for "den nye iPhone" i stil med iPad. Når det er sagt, så tyder meget på at navnet vil være iPhone 5.
Det er desuden ikke første gang, der er kommet rygter om en iPhone 5 til sommer. Den her gang kommer oplysningerne fra TV-Tokyo, som har snakket med en ansat hos fabrikken Foxconn, der producerer produkter for bl.a. Apple. Den ansatte skulle aniveligt være en del af Foxconns rekrutteringsafdeling, og her er det hans opgave at finde medarbejdere til produktionen af den næste iPhone.
Ifølge CNET vil den taiwanesiske producent skulle bruge omkring 18.000 ansatte, der alle skal arbejde med produktionen af iPhone 5 i selskabets fabrikker.