Fremtidens mobil skyder ud
AU Design Project blev startet op i 2001. Flere forskellige designere har været indover og givet nogle ideer til deres bud på fremtidens mobiler. Firmaet er meget en showcase overfor bl.a. operatører, hvor man virkelig viser hvad der er muligt.
De har flere meget avancerede løsninger, hvoraf nogle nok aldrig bliver virkelighed. Men som med f.eks. bil-design, så vil man, også her, se flere af løsninger på de fremtidige modeller.
AU Designs nyeste model kaldes Vols, en nærmest metallignende tube der skyder skærmen og toppen op. Tasterne ligger helt fladt, nærmest bygget ind i fronten. Bagsiden har kamera integreret.
Designet og lukke-mekanismen gør at modellen er yderst kompakt, når den er klappet sammen.
Den serieproducerede mobil der kommer tættest på Vols med hensyn til åbne-mekanisme, er højest sandsynligt Nokia 8800.