Fujitsu-Siemens nye mini-gps til Danmark

N100 hedder en af de to små gps-navigatorer, som Fujitsu Siemens lancerede i begyndelsen af juni. Den ventes at komme til Danmark til august.

Fujitsu-Siemens nye mini-gps til Danmark

N100 er en lille lommecomputer-lignende gps-navigator. Fujitsu-Siemens hævde selv, at den er verdens mindste bærbare gps-navigator. Om det stemmer afhænger af, hvordan man definerer navigator, men lille er den da. Målene er 89 x 62 x 16 millimeter og vægten er 89 gram. Trods det lille format har den en skærm på 2,8" og kan vise kort med 64.000 farver og i qvga-opløsning.

Hukommelsen er 64 MB, men man kan udbygge med miniSD-kort. Det får man behov for, hvis man vil lægge flere kort ind, end dem der følger med ved købet. Hukommelsen kan også bruges til at gemme musik på, da N100 har en indbygget MP3-afspiller.

Det ventes, at N100 kommer til Danmark til august. Hvad prisen i givet fald bliver, er endnu uvist.