Funktionsspækkede mobiler er yt
Det er en tysk undersøgelse der nu bekræfter, hvad mange nok allerede havde en anelse om. Vi gider simpelthen ikke alle de funktioner, mobiltelefonerne har nu om dage.
Ifølge undersøgelsen var en ganske almindelig mobiltelefon, uden for meget hokus pokus, at foretrække. Faktisk viser undersøgelsen at hele 70 procent “i den arbejdsdygtige alder” ville vælge denne slags mobil, fremfor én med mange funktioner. De unge studerende derimod, vil godt have lidt mere kræs og derfor ville kun 35 procent af de studerende, vælge en basal mobiltelefon.
Til gengæld viser undersøgelsen også, at e-mail på mobilen er mere efterspurgt blandt de ældre brugere. Her var forholdet 62 procent mod kun 45 procent af de unge.
En ting kunne de to grupper dog blive enige om; kameraet. Begge grupper regnede denne for den vigtigste ekstra-funktion.