Galaxy S II er hurtigste Android-mobil hidtil
Med en Quadrant-score på 3.053, er der ingen andre mobiler, der når Galaxy S II til sokkeholderne. Den nærmeste konkurrent er LG Optimus 2X, der med sine to processorkerner og Nvidia-grafik formår at komme op på godt 2.400 point i den hårde benchmark.
Motorola Xoom, der også byder på noget imponerende hardware, scorer 1.823 point i testen med standard hastigheder, og overclocket til 1,5 GHz per kerne kan man ramme omkring 3.100 point. Motorola Xoom har dog også en højere opløst skærm, som trækker ned på ydelsen i 3D-grafik, da det kræver flere kræfter at fylde de ekstra pixels.
Benchmark-scoren af Galaxy S II stammer fra den russiske mobilekspert Eldar Murtazin, der har publiceret det på sin Twitter-profil. En så høj score tyder på at der er tale om en mobil med rigtig mange muligheder.