Galaxy tilfredsstiller mere end iPhone
I sidste uge sendte American Customer Satisfaction Index en ny undersøgelse på gaden vedrørende kundetilfredsheden med smartphones i USA, blandt andet modellerne iPhone 5, iPhone 4S, Samsung Galaxy S III og Samsung Galaxy Note II. Det var modellerne, der alle indtog de øverste placeringer.
Selvom iPhone var på hjemmebane, så måtte både iPhone 5 og iPhone 4S se sig slået af Apples absolut værste rival, nemlig Samsung. Både Samsung Galaxy S III og Samsung Galaxy Note II fik nemlig en score på 84 point ud af 100 mulige. iPhone 5 og iPhone 4S måtte nøjes med 82 point ud af 100 mulige.
Sidste år toppede iPhone i en tilsvarende undersøgelse foretaget af American Customer Satisfaction Index. Dengang scorede iPhone 83 point, mens Samsung kun fik 71 point.
American Customer Satisfaction Index bad brugerne vurdere telefonerne ud fra kriterier som overordnet kvalitet, smæk for skilling, brugervenlighed og batteritid.
Nu undrer du dig måske over, hvorfor Samsung Galaxy S4 ikke er med i undersøgelsen. Det skyldes ganske enkelt, at undersøgelse blev fortaget inden Galaxy S4 var klar i butikkerne.
Video: Det kunne være iPad 5 og iPhone 5C
Udover modeller fra Samsung og Apple, så er der også modeller med fra Motorola og BlackBerry på top ti-listen, men ingen fra for eksempel Sony, HTC og LG.
Sidste nye om historien
Historien fik nyt liv. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 15/7/2013 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med artiklen Huawei Ascend P2 test: Billig smartphone bider skeer med de bedste – Klik her og læs den fulde artikel.. Seneste nyt om tematikken finder du her.