Galleri og video: Her er Nokia N9
Om den er smuk eller ej, skal vi afholde os fra udtale os om i denne omgang, men nu er den her i hvert fald – den længe ventede Nokia N9.
Telefonen, som vi i meget lang tid har ventet på, kommer til Europa på den anden side sommeren, og det forlyder, at den også kommer til Danmark iført dansk sprog og opsætning.
N9 bliver den første Nokia-enhed med styresystemet MeeGo ombord, og det kommer til at rulle på en 3,9 tommer stor AMOLED-skærm. Kameraet bliver ikke helt så godt som i N9, men med 8 megapixel og mulighed for at optage i qHD, og Carl Zeiss-optik tegner den del også til at blive fin.
Alt kommer til at handle om Swipe
Telefonen kommer ikke med det ventede QWERTY-tastatur, og der er heller ingen hjemmeknap på forsiden, som der er i mange af de øvrige smartphones på markedet. En af årsagerne til at man har kunnet spare den væk er, at der i MeeGo Harmattan-opsætningen ikke er en decideret hjemmeskærm, men i stedet er tre sider, som man nemt kan swipe imellem. Indholdet på de tre sider er notifikationer fra programmer og sociale tjenester, ikoner til de tilknyttede applikationer og en overbliksside over de programmer, som for øjeblikket kører.
Skærmen er let buet, og den ligger i et chassis, som er skåret ud af et stykke polycarbonat.
Som sagt kommer N9 til Europa og Danmark en gang i det tidlige efterår og prisen kommer til at ligge i omegnen af 5.000 kroner for 64 GB udgaven. Senere bliver det muligt at købe en mindre og billigere 16 GB-udgave.
Se reklamen for N9 herunder.
Her er en præsentation af hele ideen med at swipe
Kilder: Nokia, Thenokiablog, Pocketnow