Gameloft vil lave spil til Android

Knap nok er den første mobil med Googles nye styresystem blevet præsenteret, før en af verdens førende spiludviklere melder sig klar til at producere spil til den.

Gameloft vil lave spil til Android

Gameloft er en af verdens førende udviklere af videospil til blandt andet mobiltelefoner, og noget ser ud til, at de ikke har tænkt sig at stå tilbage for at udvikle spil til Googles helt nye mobile styresystem Android. De har nemlig netop offentliggjort, at de vil lave mere end 10 spil til det nye styresystem.

Gameloft er blandt andet glade for de avancerede muligheder, der er i den nye Android-mobil. Ting som trykfølsom skærm, optimeret grafik og indbygget accelerometer giver mulighed for at lave nogle meget avancerede spil. Det første i rækken skulle være Bubble Bash, der skulle komme på gaden i første kvartal af 2009.

"Vi planlægger at understøtte platformen fuldt ud, eftersom det betyder, at der nu findes endnu en kanal til at sende ekstraordinære spiloplevelser ud til forbrugerne", udtaler Michel Guillemot, der er direktør for Gameloft.