Garantien ryger hvis du får låst din mobil op uautoriseret
De tre store mobilproducenter på det danske marked, Siemens, Sony Ericsson og Nokia spænder nu ben for CBB Mobils Unlock tour.
Magasinet Mobil har kontaktet alle tre producenter, og sangen er samstemmende fra alle tre producenter.
Hvis mobiltelefonen bliver låst op uautoriseret – det vil sige med en unlock maskine eller på et uautoriseret værksted, så bortfalder garantien.I følge de tre producenter, er der tale om et uautoriseret indgreb i telefonen.
Garantien bortfalder ikke, hvis man efter de seks måneders bindingsperiode modtager en kode fra sit teleselskab, der gør det muligt at låse mobilen op.