Garmin presses til at sætte priserne ned
Nüvi 360 er netop kåret af europæiske forbruger-journalister som verdens bedste. Modellen har i sidste uge modtaget udmærkelsen, Best Portable Navigation af organisationen, EISA, der tæller knap 50 journalister med speciale i elektronik.
Prisjusteringen i nedadgående retning sker for at tilpasse priserne til det voksende marked for flytbar navigation. Gennem de seneste halve år har markedet oplevet en stribe nye spillere, der alle slå på prisen, som den vigtigste salgsparameter.
– Det vrimler med nye mærker og konkurrence på pris er benhård. Denne udvikling vil fortsætte og med endnu flere spillere på markedet bliver support og service endnu vigtigere. Garmin er ikke altid billigst, men produkterne er meget pålidelige, og der er fuld dansk kunde-support på alle produkter, siger salgsdirektør Thomas Pedersen, Fairpoint Navigation A/S.
Med til prisnedsættelsen af Garmins Nüvi 360 hører, at det såkaldte Trafic Message Chanel (TMC) fremover er standard, idet der følger TMC-modul med uden beregning. TMC-modulet har frem til nu været solgt som ekstraudstyr til 1495 kr. TMC betyder, at du automatisk får besked om kødannelser på din vej med mulighed for automatisk at blive guidet uden om.
Før pris:
Garmin Nüvi 360 6000,- + 1499 TMC
Pris pr. 1. september:
5399,- (inkl. TMC-modul)