Garmin Vivofit test og pris: Fortæller hvor tæt du er på at dø

Aktivitetsmåleren Vivofit fra Garmin er lidt nytænkende, men dens største virkemiddel er at stresse dig på den helt rigtige måde.

Garmin Vivofit test og pris: Fortæller hvor tæt du er på at dø

En tynd rød linje fulgt af fire røde pile. Eller helt enkelt en måler der viser, hvor dårlig du er, og hvordan din livsstil gør, at du nærmer dig døden. En af de skjulte funktioner (der ganske vist er synlig hele tiden) er den røde linje øverst oppe på skærmen, der bliver fyldt, alt eftersom du sidder stille.

Armbånd, der måler trin, søvn, kalorier og så videre er det hotteste i år, i hvert fald hvis vi ser på de godt tre dusin forskellige produkter, der er vist frem og lanceret i år. Opkoblede skridttællere eller aktivitetsmålere er andre navne for apparaterne, og Vivofit er Garmins første forsøg på området.

Armbåndet er noget tykt, men dets design gør, at overraskende få bemærker det, hvilket gør, at det føles ret diskret. I stedet for at oplade enheden med jævne mellemrum sidder der et almindeligt urbatteri i uret, der skal skiftes cirka en gang om året.

Trods det er skærmen altid tændt for eksempelvis til at kunne vise klokken, den eneste misser er vel manglen på baggrundsbelysning (at forsøge at slå natfunktionen til efter at have slukket lyset er ingen let opgave). Den mere lukkede konstruktion gør også, at enheden er vandtæt.

Målingerne indbefatter ”de gamle sædvanlige” med skridt, kalorier, søvn og strækning. Enheden viser både, hvor mange skridt du har gået, og hvor mange der er tilbage til dit mål, en lille men forbavsende nyttig information.

Til forskel fra for eksempel Fitbit er der ikke nogen højdemåler indbygget, men du kan få pulsmåling ved at koble armbåndet sammen med et pulsbånd med ANT+ (ved en ren tilfældighed den teknik, Garmin bruger i alle deres enheder, selvfølgelig). Dette for at give lidt mere præcis kalorieforbrænding, når du for eksempel er ude at løbe.

Men så er der den der røde linje, der udfyldes efterhånden, som du sidder stille, og skal fungere som motivation for at få dig til at rejse dig og drøne rundt på kontoret et par minutter for at få den væk.

En ekstremt enkel ting, men fantastisk motiverende. Opkoblingen er via Bluetooth til enten Android (endelig kan vi sige i forhold til Garmin) eller iOS. Du kan også synkronisere til computeren ved hjælp af en medfølgende ANT+-dongle (en teknik Garmin selv underligt nok er gået væk fra i deres ure). De data, der vises, er desværre ret grundlæggende, og vi havde gerne set flere visningsmuligheder.

Selvom Garmin har opdateret deres Connect-tjeneste op til lanceringen af Vivofit for at få dine data ind og blandet med sådan noget som selskabets GPS-ure, virker appen meget fattig på informationer.

Her kan man også mærke, at Connect grundlæggende blot er en træningsdagbog, hvor det helt mangler muligheder for at logge kost eller automatisk at overføre vægt fra for eksempel en Withings-vægt eller lignende.

Softwaren er, som sædvanligt fra Garmin efterhånden, desværre mangelfuld. Enheden i sig selv og dens præcision er der derimod ikke noget galt med, og den røde linje lærer du hurtigt at hade, men på en god måde.

Navn: Garmin Vivofit

Type: Aktivitetsmåler

Funktioner: ur, dato, skridt, søvn, distance, kalorier, puls (via ekstern sensor)

Opkobling: Bluetooth 4.0 og ANT+

Kompatibilitet: iOS, Pc, Mac, Android

Vandtæt: Ja

Batteritid: Cirka et år

Pris: Ca. 1.000 kr. (uden pulsmåler), 1.300 kr. (med pulsmåler)

 

Karakter: 7/10