Garmins nüvifone yderligere forsinket

Garmin skulle egentlig have gjort sin entré på mobilmarkedet sidste år med GPS-mobilen nüvifone, men den blev udskudt til i år. Og nu er så blevet udskudt igen.

Garmins nüvifone yderligere forsinket

I starten af 2008 annoncerede Garmin deres første mobiltelefon ved navn nüvifone, der skulle bringe al Garmins viden om navigation ind på mobilmarkedet. Siden har Garmin annonceret, at nüvifone bliver lavet i samarbejde med Asus, og endnu en model er blevet annonceret, således at nüvifone nu er en serie bestående af den oprindelige model med navnet G60 og en mindre og nyere model med navnet M20.

Ingen af de to modeller er kommet ud endnu, på trods af, at nüvifone G60 oprindeligt skulle være kommet ud i tredje kvartal i fjor. Dette blev ændret til første halvår af 2009, men dette ser altså nu ud til heller ikke at holde stik. Garmin skulle nemlig nu have udskudt lanceringen til tredje kvartal i år, hvilket altså er et helt år efter, at den oprindeligt skulle være udkommet.

Kilde: Engadget Mobile