Gigaset SL930A test og pris: Smartere opkoblet hjemmetelefon
Gigaset SL930A er en DECT-telefon med Android og internetopkobling via Wi-Fi, hvilket gør den til en smartere hjemmetelefon.
At komme i gang er enkelt: når du har koblet basestationen til din Wi-Fi-router og lagt telefonen i opladerdocken, trykker du en gang på basestationens søgeknap, så finder den håndenheden.
Smarte funktioner
Det store spørgsmål er, hvorfor man skal have sådan en smart hjemmetelefon derhjemme. Svaret får man, når man logger ind på Wi-Fi-nettet og får adgang til alle de smarte funktioner, Android tilfører.
Ud over, at ringe kan du for eksempel se på YouTube-videoer, spille spil eller tjekke statusopdateringer på sociale netværk, og ikke mindst synkronisere dine kontakter og ringe via IP-telefoni-apps.
Genkendelsesfaktoren er stor for dig, der allerede har en Android-telefon, men selvom du benytter et andet system, vil du genkende navigeringen via touch-skærmen.
Grundfunktionerne som opkald, hjem- og tilbageknappen har man beholdt som hårde knapper i bunden af skærmen, hvilket er praktisk.
Den mest brugbare funktion er nok synkroniseringen med dine Google-tjenester, for eksempel kontakter, mail og kalender. Ved at logge ind på Google, synkroniseres alle dine kontakter, som du siden kan ringe op fra hjemmetelefonen.
Du kan også overføre personlig data ved at sætte et SD-kort i telefonen. Det er også smart, at du kan indstille ringetone alt efter hvem, der ringer, samt ordne dine kontakter i forskellige grupper. Telefonen giver også en forinstalleret telefonsvarer. Det lykkedes os dog ikke at skifte dens sprog fra engelsk til dansk.
Downloads af apps via Google Play, der desværre ikke altid går så hurtigt, som man kunne ønske, gør det også muligt på en enkel måde at tilføje IP-telefoni-apps som Skype eller Viber.
Når du siden vil ringe til en kontakt, kan du vælge at gøre det via det traditionelle telefonnet eller via IP-telefoni-appen. Lidt mystisk er dog, hvordan telefonen vælger hvilken IP-telefoni-app, du skal bruge; når du har downloadet både Skype og Viber, foreslår den nogle gange Skype og andre gange Viber, men ikke dem begge samtidig.