Giorgio Armani præsenterede ny Samsung-mobil

Der har været rygter om den tidligere, men nu er den blevet lanceret i Milano i Italien. Det er naturligvis Samsungs nye designsatsning, Armani-mobilen, der er tale om, og selveste Giorgio Armani var med under præsentationen.

Giorgio Armani præsenterede ny Samsung-mobil

Lanceringen af Samsungs Armani-mobil skete i dag lige inden visningen af Giorgi Armanis efterårskollektion i Milano. Der var mindre tumult under præsentationen, da Giorgio Armani selv gik frem på scenen for at posere for fotograferne sammen med Samsungs repræsentanter og selvfølgelig den nye Armani-mobil. Præsentationen løb af stablen i Armani Theatre i Milano, en betonbunker med et meget særpræget udseende.

Men til sagen, det er jo først og fremmest mobilen, vi har ventet på. Samsung har ladet sig inspirere af Armani farveskema, både når det gælder cover og menuerne i telefonen.

Der er tale om en tri-band-mobil med edge, og ifølge Samsungs koreanske talsmand kommer der flere telefoner fremover, hvilket har været en forudsætning for samarbejdet fremover.

Begrundelsen for, at den ikke har 3G, er at 3G endnu ikke accepteret i de europæiske lande, hvor telefonen skal lanceres

Armani og Samsung har udviklet deres samarbejde gennem de sidste to år. Telefonen sælges først og fremmest i europæiske lande og visse asiatiske lande. Hvornår den lander i Danmark kunne ikke bekræftes, men den skulle komme til Sverige i december, så det vil være et godt bud for Danmark. Mobilen skal sælges i Armanis egne butikker, samt få udvalgte mobilbutikker.

Telefonen vil blive solgte sammen med et bluetooth-headse med Armanis brand.