Glem iOS, Android og Windows Phone – her er fremtidens styresystemer
Sailfish OS videreudvikler Meego
Der er en række interessant aspekter i Sailfish OS. For det første sker skærminteraktionerne ikke blot ved, at man peger med fingeren, men også via en kombination af enkle fagter ved hjælp af billede-, pege- og lydfeedback. Noget, som Jolla ytrer, er essensen af multitasking, som gør det muligt at bruge to forskellige apps samtidig, for eksempel at surfe og videosamtale via Skype.
Beskeder fra Facebook, mail med mere samles sammen ét sted – det er en voksende trend, sammen med at lade burgeren få samtlige funktioner i en app direkte fra startskærmen, det vil sige, at man ikke behøver åbne selve appen. Det er noget, Blackberry også tilbyder med Blackberry 10-platformen.
Sidst, men ikke mindst, kan man gøre en hvilken som helst indstilling til favoritindstilling og sætte den på hjemskærmen.
Der er også andre aspekter, der kan tiltale producenter og tilmed varemærker, og dermed øge støtten til systemet. Opgraderinger er for eksempel indbyggede i systemet, og man kan også integrere tredjepartstjenester direkte i styresystemet, for eksempel tilbud. Også brugerfladen kan tilpasses af Jollas samarbejdspartnere, det vil sige varemærker, operatører og producenter for at afspejle deres egne varemærker.
Sailfish OS
Grundlægger – Jolla, Finland.
Lancering – Finland (DNA), derefter Kina i 2013 og derefter Europa, inklusiv Danmark, dog usikkert om det bliver i 2013 eller 2014.
Apps – Systemspecifikke, Android, HTML 5
Producenter – Ingen information om, hvem der skal producere telefonerne. Men Jolla er klare omkring, at platformen skal kunne bruges af forskellige producenter.
Telefoner – Sailfishs egne, telefoner med operatørers og producenters egne varemærker.
Unikt ved systemet:
* Skærminteraktion der kombinerer fagter, pegninger og lyd
* Tredjepartstjenster kan integreres direkte i styresystemet.
* Brugerfladen kan tilpasses alt efter producent, operatør eller varemærke.
På næste side ser vi nærmere på Firefox OS