Godt nyt: Spotify klar til Danmark
Det har været svært for Spotify at få en aftale i stand med KODA – eller omvendt, vil KODA måske sige. Men nu skulle den endelig være på plads.
"At få flere streamingtjenester til landet, har været utrolig vigtigt for os, og derfor er jeg da også rigtig tilfreds med, at det nu også er lykkedes med Spotify", udtaler KODAs direktør Anders Lassen i en pressemeddelelse.
"Danskerne vil have nem, ubegrænset og ikke mindst billig adgang til musik, og kan vi ikke tilbyde dem det lovligt, finder forbrugerne de ulovlige alternativer. Streaming-tjenester som Spotify skaber som nyt musikmedie i høj grad nye indtægter, fordi de henter brugere fra de ulovlige tjenester, og det er virkelig positivt”, siger han.
Spotify har mere end ti millioner brugere, hvoraf en million af dem er betalende kunder. Spotify tilbyder mere en 13 millioner numre for brugerne at vælge imellem. Man betaler cirka 100 kroner om måneden for at abonnere på Spotify.
I følge DR Kultur forventer KODA, at Spotify er klar til at spille op til dans i løbet af i år.