Google Android kommer først i 2009
Det var planen, at vi ville se de første mobiltelefoner med Googles Android system senest udgangen af 2008.
Men nu røber branchefolk over for Wall Street Journal, at vi højst sandsynligt først ser det færdige system i 2009. Enkelte sår endda tvivl om, hvorvidt det meget omtalte styresystem overhovedet kommer.
Branchen har i følge Wall Street opbygget antipati til projektet, da Android har problemer med at tilpasse sig operatørernes tjenester. Desuden har programudviklere ikke har set en endelig version, som de kan arbejde ud fra, når de udvikler programmer og tjenester. Derfor frygter de, at de arbejder forgæves og skal starte forfra, hvis de skal tilpasse deres programmer og tjenester, så længe Android er i en version, hvor den ændrer form fra dag til dag.
China Mobile rapporteres blandt andet også at have problemer med at tilpasse systemet det kinesiske sprog.