Google: Android-telefoner og Chromebooks skal samarbejde bedre
Der findes allerede flere muligheder for at linke sin Android-telefon til sin Chrome OS-laptop, men ikke helt på niveau som for eksempel Apples MacBooks og iPhones. Men det lader Google til at ville gøre noget ved.
Android og Chrome skal arbejde sammen som iOS og Mac
Chrome Story har fundet kode, der peger på, at Android og Chrome OS i fremtiden skal kunne arbejde tættere sammen. Det er dog ikke noget, Google officielt har meldt noget ud om, men det vil jo give rigtig god mening, hvis det sker.
Efter sigende skulle det blandt andet dreje sig om mulighed for at klikke på et telefonnummer i en Chromebook, hvorefter Android-enheden ringer op til nummeret, eller muligheden for at dele Wi-Fi-kodeord på tværs af enheder, eller en gennemgående clipboard-funktion. Alt dette er allerede muligt mellem iOS og MacOS-enheder, og det vil Google selvfølgelig også kunne tilbyde sine kunder.
Det er som sagt ikke noget, Google har sagt noget om officielt, ikke endnu i hvert fald, men det ser ud til, at der arbejdes på det. Der kan dog gå en tid, inden det er noget, vi ser i praksis.
Værd at nævne her er, at forbindelser mellem Android og Chrome OS er fuldkommen krypterede, så der er ikke nogen, der kan snuppe det, man sender fra en ene enhed til den anden.
Se også: Find billig bærbar computer
Kan hedde OneChrome
Koden, der blev fundet, har lige nu mærkatet OneChrome, men det er ikke sikkert, at det er et navn, der holder ved. Det hele kan havne under anden integration i Android eller Chrome OS som instant tethering fra en registreret telefon.
Som det er i dag, kan Chrome OS jo allerede køre Android-apps, og der er også tegn på, at det skal forbedres, måske ved at tillade sideloading af Android-apps på Chromebooks.
Se også: Nyheder om Chromebooks