Google byder ind på mobilnettet

Søgemaskine-giganten Google har bekræftet sine planer om at byde på en mobilnetværksfrekvens i nær fremtid. Prisen starter på 4,6 milliarder dollars.

Google byder ind på mobilnettet

Ligesom computergiganten Apple gjorde det, vil Google nu også indtræde på mobilmarkedet. Dette vil de gøre i forbindelse med et muligt opkøb af en mobilnetværksfrekvens på 700 MHz.

Google meldte i fredags klart ud at man havde planer om at byde på 700 MHz-frekvensen, og det bliver ikke billigt. Prisen kickstarter på 4,6 milliarder dollars, og analytikere forudsiger at den endelige pris vil blive betydelig højere. Det vil derudover koste imellem 5 – 7,5 milliarder dollars (25 – 38 milliarder kroner) at opbygge selve netværket.

I den senere tid har Google for alvor begyndt at fokusere på mobilmarkedet – blandt andet med lanceringen af Android, som er en mobil platform. Rygterne har længe gået på at Google har planer om, at lancere en mobiltelefon, men endnu vides intet.