Google Docs klar til Android
Lad os bare starte med at nævne den måske fedeste ting ved Docs-app’en til Android: Man kan oprette nye dokumenter. Det betyder at man ikke skal nøjes med kun at redigere i eksisterende dokumenter, men at man også kan oprette nyt indhold i form af et nyt dokument eller regneark.
Med programmet kan man hurtigt søge i al indhold på sin Google-konto og bruge det i et dokument. Det er også enkelt at dele det færdige resultat med sine kontakter i telefonbogen.
En rigtig smart funktion er muligheden for at tage et billede med telefonens kamera, hvorefter tekst og billeder bliver scannet og indsat i et dokument. Det fungerer nogenlunde, og Google lover at det bliver bedre med tiden. Du kan læse mere om funktionen her.
Der findes desuden en lille widget til hjemskærmen, der giver hurtig adgang til populære genveje, f.eks. til at oprette et nyt dokument.
Du kan finde programmet lige her på Android Market.