Google Duo opkald muligt til brugere uden Duo

Det skulle nu være muligt at lave opkald til Android-enheder via Google Duo, også selvom modtageren ikke har Google Duo installeret.

Google Duo opkald muligt til brugere uden Duo

Hvis du vil ringe til en anden person via VoIP (Voice over Internet Protocol), skal den person, du vil ringe til, normalt også have samme program installeret, som f.eks Skype eller Viber. Men det viser sig nu, at det er mulig at lave opkald til andre brugere med Google Duo, selvom de ikke har Google Duo installeret.
 

Ring med Google Duo til folk der ikke bruger Duo

De, der har prøvet at bruge denne nye feature, siger, at de kan se deres kontakter i Duo, også selvom deres kontakter ikke har Duo-appen installeret. Brugeren har derefter kunne ringe til sin kontakt og få adgang til de samme Duo-opkaldsfunktioner, som du vil under et normalt Duo-til-Duo-opkald.

Grunden til, at Android-brugere kan benytte denne funktionalitet, kan være på grund af App Preview Messaging, der blev introduceret til Google Play Services i 2016. Den gør det muligt for Android-apps at integrere bedre med hinanden, så du lige netop kan sende beskeder på tværs af enheder, uden at skulle have det samme program installeret.

Se også: Priser på de bedste Android mobiler

 

Kun på Android indtil videre

Indtil videre er det kun Android-brugere der kan bruge funktionen og der er ingen meldinger om, at iOS-brugere kan gøre det samme. Det skal vi nok heller ikke forvente, det vil formentlig vil kræve nogle store ændringer i iOS.

Der er ikke kommet noget officielt ud fra Google endnu, og det er heller ikke alle Android-brugere, der kan benytte funktionaliteten, så om det er en fejl eller en feature, må tiden vise.

Se også: Nyheder om Android