Google går i Apples tv-flæsk i 2014 med Nexus TV
Det kan næppe komme som den store overraskelse for de fleste i tech-verdenen, at Google er i gang med at udvikle en tv-boks a ala Apple TV – og den er naturligvis aggressivt prissat, lyder rygterne. Man kan få et Apple TV for omkring 800 kroner, så vi kan nok forvente en pris på omkring 500 kroner for Nexus TV.
Boksen skulle hedde Nexus TV og vil køre med Android. Man skulle kunne streame indhold fra YouTube og Netflix til ens fjernsyn samt spille spil på fjernsynet via Nexus TV.
Apparatet blev angiveligt vist frem for i al hemmelighed på CES 2013 tilbage i januar og skulle også komme med Google Hangouts integration samt give mulighed for at bruge det til videokonference.
Faktisk har Google allerede en slags tv-boks med Chromecast. Det er en USB-stik, man sætter i sit fjernsyn og så kan man streame / spejle indhold fra mobilen, tabletten eller computeren til fjernsynet, for eksempel Netflix fra mobilen eller faktisk alt den indhold, man viser på computeren, så længe det foregår via Chrome-browseren.