Google kan forvente 4 millioner solgte Pixel-telefoner i år

Analytiker mener, at Google kan forvente at sælge op mod 4 millioner Google Pixel telefoner alene i 2016.

Google kan forvente 4 millioner solgte Pixel-telefoner i år

Google fik massiv pressedækning, da de lancerede Google Pixel, de to nye telefoner med selskabets eget brand og logo på telefonen. Og omtalen har mest været rigtig positiv – lige undtagen når det gælder prisen, der nærmest er på iPhone-niveau.

Trods prisen så vurderer analytiker fra DigiTimes Research, at Google kan forvente at sælge op mod 4 millioner enheder af Pixel inden udgangen af 2016.

Se også: Test af Google Pixel

Pixel på få markeder

De nye Google-mobiler er ind til videre kun oplyst at komme i salg på ret få markeder, blandt andet USA, Canada, England og Australien. Her kan de forudbestilles allerede nu og med forventet levering sidst i oktober.

Analytikeren vurderer samtidig, at Pixel vil stå for 40-50 procent af HTC’s smartphone-produktion i hele 2. halvår af 2016.

Se også: Nyheder om Google