Google kan nu også finde dine venner på iPhone

Google Latitude, der kan vise, hvor dine venner befinder sig på et kort, er nu også klar til iPhone. Desværre er funktionen endnu ikke understøttet i Danmark.

Google kan nu også finde dine venner på iPhone

Google lancerede for noget tid siden en ny service ved navn Latitude. Denne service giver mulighed for at se på et kort, hvor ens venner befinder sig henne i verden. Servicen er allerede tilgængelig for brugere af Windows Mobile, Symbian, Android og Blackberry, og nu altså også til iPhone-brugere.

Ikke i App Store

Den nye service er dog ikke tilgængelig gennem et program, der kan hentes i App Store. I stedet har Google lavet det som en såkaldt web app, hvilket vil sige, at man skal bruge servicen over nettet gennem iPhones internetbrowser Safari.

Apple var bekymret

Ifølge Google var Apple bekymret for, at den nye service ville blive blandet sammen med det Google Kort-program, der allerede findes på iPhone, hvorfor Google altså har lanceret det som en web app i stedet. Ud over at det nok bliver lidt besværligere at bruge via Safari, betyder det også, at Latitude kun kan bruges på iPhones med det nye iPhone OS 3.0. Det er nemlig kun i denne nye version, at Safari kan sende de lokationsdata, som Latitude gør brug af.

Ikke i Danmark endnu

Desværre er Latitude til iPhone i øjeblikket kun tilgængelig i USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand. Det skulle dog komme til flere lande snart.

Kilde: Official Google Mobile Blog

Det sidste nye i fortællingen

Efterfølgende kom der nyt om emnet. Redaktionen fortsatte historien. Allerede d. 30/11/1999 fulgte vi historien op med en historie med fokus på Sådan ser iPhone 3G S ud indeni – Historien kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her..